SOCIAL MEDIA

Habitasse © Curabitur felis erat. Mauris di Serif.

Adolf Ludvig Ribbing

Den svenske greve Adolph Ludvig Ribbing (født 10. januar 1765, død 1. april 1843) ejede Aldershvile Slot fra 1794-1804.

Ribbing tjente indtil 1789 i den svenske livgarde. I forbindelse med Kong Gustav III's indskrænkning af friheden gennem "Förening- og säkerhetsakten men også af mere personlige årsager begærede Ribbing sin afsked fra livgarden. Han anså kongen for en despot. Netop i denne periode var der optræk til revolutionære bevægelser andre steder i Europa og USA. I Frankrig henrettede man kongen i 1793.

Ribbing var blevet landsforvist i august 1792 efter tilståelse om meddelagtighed i mordet på den svenske konge, Gustav den Tredje, som var gift med Frederik V's datter Sophie Magdalene. Frederik V var Theodor Holmskjolds velgører, som bl.a. forærede Aldershvile Skov til Holmskjold.

Mordet blev begået d. 16. marts 1792 ved et maskeradebal af Jakob Johan Anckarström, der på tæt hold affyrede pistolen mod kongen. Anckarström blev henrettet d. 27. april.

Indledningsvist benægtede Ribbing at være del i sammensværgelsen, men den daværende politimester Nils Henrik Liljensparre fik (med tortur?) en omfattende tilståelse ud af Jakob Johan Anckarström, som d. 24. marts erklærer sig medskyldig i forbrydelsen, se evt. den håndskrevne og nedenfor oversatte tilståelse i højre spalte. Ribbing blev d. 10. maj 1792 dømt til at miste højre hånd og livet ved halshugning.

Han sad længe og ventede på eksekveringen af dommen, da han d. 15. august 1792 ca. et halvt år efter mordet pludselig af politiske grunde blev benådet og landsforvist, samtidig med at han mistede sit statsborgerskab og formue. Med sin stedfars velvilje fik han mulighed for at bo i Danmark på Aldershvile Slot. Stedfaren købte ejendommen til ham.

Han blev således nabo til enke og lensgrevinde Schulin fra Frederiksdal Slot i Lyngby. Efter en del genvordigheder traf han lensgrevinden. Der opstod en stærk gensidig sympati mellem dem, som dog blev afsluttet med, at lensgrevinden afviste ham til trods for sine stærke følelser til ham. Hun mente ikke, at hun kunne belaste sin slægt med at gifte sig med en medskyldig i det svenske kongemord.

Det var formentlig en væsentlig årsag til, at Ribbing rejste videre til Paris. Efter opholdet i Danmark boede han også i Schweiz og Belgien men mest i Frankrig. hvor han døde i 1843 som redaktør og journalist. En enkelt gang vendte han tilbage til Sverige.

Man kan læse om Ribbings kærlighedsforhold til den daværende lensgrevinde og enke Schulin i Historisk-Topografisk Selskabs Årbog 1968, s. 7-8, 14, 36-41